Kør Grønt kursus

Kursus i energieffektiv køreteknik

Du kan blive certificeret KørGrønt bilist ved at deltage i et KørGrønt kursus. Kurset udbydes af certificerede instruktører rundt om i landet.

Du kan finde din nærmeste instruktør her.

Det er den enkelte kursusudbyder, der vælger hvordan kurset struktureres, men kurset vil som minimum indeholde følgende:

  • Testtur 1 – ca. 15 km forud fastlagt rute (20-25 min.)
  • Analyse og feedback (5 min.)
  • Instruktion i energieffektiv køreteknik (10 min.)
  • Testtur 2 – samme rute som første tur (20-25 min.)
  • Feedback og vejledning (10 min.)
  • Teori (2 timer)

På kurset vil du få indsigt i, hvilken kørestil og adfærd der skal anvendes for at køre så energieffektivt som muligt. Metoden afprøves i praksis, og kursisten får feedback på, hvilke ændringer der skal til for at gøre kørslen endnu mere energieffektiv.

På den teoretiske del af kurset vil bilers energi- og miljømæssige egenskaber blive gennemgået, ligesom vi vil se på, hvilken indflydelse transportsektoren har på miljøet generelt.

På kurset vil du også få indblik i, hvad det betyder for økonomien at vælge en bil i de mest energieffektive klasser, og vi vil give eksempler på, hvad den energieffektive kørestil vil betyde for økonomien og miljøet.

Sidst opdateret: 22 marts 2017