Træthedsdetektor

Træthedsdetektorer (IW, Impairment Warning) er systemer til overvågning af, om føreren er ved at falde i søvn. Systemerne registrerer ud fra censorer i rat, gaspedal eller ud fra signaler fra vognbaneskift-alarmen, om kørselsmønstret indikerer, at føreren er ved at være træt. F.eks. ved at registrere de små korrektioner på rattet, som en vågen bilist hele tiden foretager, og give alarm, hvis der begynder at blive unormalt langt mellem dem.

Der findes også systemer til eftermontering, der beder føreren om at aktivere enheden under kørsel i intervaller beregnet ud fra indtastede oplysninger om søvn, hårdt fysisk arbejde mv.

Systemer af denne type rummer en indbygget risiko forstået på den måde, at man kan blive fristet til at køre endnu længere uden pause, end man ellers ville have gjort, fordi man regner med at blive holdt vågen af træthedsdetektoren.

Sidst opdateret: 02 december 2016